4 fejl du begår med vådt hår

Vådt hår er skrøbeligt, og derfor kan du nemt komme til at skade det, hvis du begår én eller flere disse 4 fejl ved dine lokker.

Læs med her og se, om du kan nikke genkendende til nogle af dem.

 

Fejl nr. 1:  Du vasker dit hår i varmt vand

Den første fejl, du kan begå starter under bruseren… Hårvasken! Vask altid håret i lunkent vand for ikke at udtørre dine hårstrå. Optimér endda hårvasken ved at afslutte med et koldt brus hen over lokkerne for at holde på fugten i dit hår bedre. Det kan måske virke lidt grænseoverskridende at afslutte dit dejlige bad sådan, men gevinsten for dine lokker er værd at tage med.

Når du vasker dit hår i varmt vand, risikerer du nemlig at fjerne alle de naturlige olier fra din hovedbund og dit hår. Det højner risikoren for udtørret hår og hovedbund, hvilket ligeledes bringer din manke i en skrøbelig tilstand - og det ønsker du sikkert ikke.

Fejl nr. 2: Du børster håret, når det er vådt

Efter et langt bad, har du måske lyst til at redde de nyvaskede, våder lokker med din yndlingsbørste. Men her kan du begå fejl nummer 2 med vådt hår. For dine hårstrå er meget skrøbelige, når de er våde, hvilket kan få dem til at knække og spalte.

Børst derfor altid dit hår, inden du hopper ind i det dejlige brusebad for at vaske dit hår eller vent til håret er tørt efter hårvasken - og ellers vær yderst forsigtig og start altid i spidserne og arbejd dig ind mod bunden og HUSK din favorit leave-in balsam, skal i håret inden frisering.

Fejl nr. 3: Du laver en håropsætning, når dit hår er vådt

Fejl nummer 3 kan snildt snige sig ind samtidig med, at du måske er i gang med at begå fejl nummer 2, hvor du børster dine nyvaskede, våde lokker. Laver du en hestehale eller en knold af dit våde hår, er du nemlig skridtet nærmere knækkede hårstrå, og en hovedbund der brokker sig.

Hvis du ønsker at fjerne de lange, våde lokker fra dit ansigt mens de lufttørrer, kan du i stedet bruge en hårklemme med store tænder på, der ikke slider på dit hår. Hårklemmer er yderst hotte, så har du ikke allerede sådan én i sortimentet af hår accessoires på badeværelset, skulle det ikke være så svært at opstøve den.      

Fejl nr. 4: Du sover med vådt hår

Måske hører du til dem, der tager brusebadet og hårvasken om aftenen, og så kan du være skridtet nærmere at begå fejl nummer 4. For når du ligger og vender dig i sengen i løbet af natten, kan du ikke undgå, at dit hår gnides mod puden, og gøres dette i våd tilstand, er risikoen for knækkede hårstrå endnu større – gisp!

Hvis du er nysgerrig på flere tips til, hvordan du giver dit hår den bedste skønhedssøvn, vil vi anbefale dig at læse mit blogindlæg om sundt hår, mens du sover

Hvilke dårlige hårvaner skal du rette op på fra i dag?

Empty content. Please select category to preview