Conditioner | Sådan bruger du den rigtigt

Du står under bruseren og har lige vasket dit hår med en skøn shampoo. Nu er det tid til at forkæle dine lange lokker med en conditioner. Men bruger du den rigtigt?

Jeg giver dig 3 tips til korrekt brug af conditioner.

Læs med her, hvor jeg guider dig frem til korrekt brug af det blødgørende hårprodukt, der både findes i en ”traditionel” udgave, som skal skylles ud og en leave-in udgave, der – som navnet antyder – skal blive i håret og dermed ikke skylles ud.

Den fælles fordel de to typer af conditioners tilbyder, er at blødgøre dit hår og gøre det lettere for dig at børste de lange lokker efterfølgende.

Traditionel conditioner

De fleste conditioners er af den type, du skal påføre i forbindelse med en hårvask og som skylles ud igen.

1.  Påfør altid conditioneren i dine spidser først og arbejd dig herefter opad i håret. Med mindre andet er anført på produktet, anbefaler jeg, at du kun bruger conditioner i spidser og længder af dit hår.

2.  Giv altid din conditioner lov til at sidde i dit hår i nogle minutter, inden du skyller håret efter. På den måde giver du hårproduktet lov til at arbejde og blødgøre dit hår mest muligt og lukke skællaget i håret mest muligt – ellers er det jo bare spild af tid og lækker conditioner!

3.  Skyl conditioneren grundigt ud af håret, når den har siddet tilstrækkeligt længe i dit hår. Rester af conditioner i håret kan nemlig give dig fedtet hår hurtigere – og fedtet hår er bare ikke fedt at rende rundt med!

 

’’Desto finere eller tyndere hår du har, desto ”lettere” conditioner skal du bruge’’

  

Leave-in Conditioner

Der findes generelt 3 typer af leave-in conditioners, som alle er super gode til at fugte og blødgøre håret. Hvilken en der er bedst for dig, afhænger af din hårtype:

  1. Spray
    Den mest almindelige leave-in conditioner er i sprayform. Spray den i håndklæde tørt hår efter din hårvask og red herefter dit hår. Spray-conditioneren er god til alle hårtyper – også fint hår. 
  2. Creme
    Leave-in conditioner findes også i creme. Fordelen ved denne type conditioner er, at du også kan bruge den i forbindelse med styling af dit hår. Bland den eksempelvis med lidt hårgelé eller et andet stylingprodukt, du plejer at bruge til dit hår.

En creme leave-in er typisk mere nærende end eksempelvis spray, men den kan også være for tung i fint hår. Bruger du leave-in conditioneren i tørt hår, har cremen den lækre egenskab at virke antistatisk på dit elektriske hår

  1. Mousse
    En tredje type af leave-in conditioner er i skum-form, der fordeles som et helt almindeligt skum produkt i fugtigt hår. Det gode ved mousse er, at den er utrolig let og tynger dermed ikke fint hår. 

Den conditioner, som passer til din veninde, er måske slet ikke, den dit hår har brug for. Og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken én der passer netop dit hår bedst. Derfor anbefaler jeg, at du spørger din frisør til råds om, hvilken conditioner, der er den rigtige for dig.

Der er dog en hovedregel om, at desto finere eller tyndere hår du har, desto ”lettere” conditioner skal du bruge. Det kan nemlig give en klasket manke at bruge en tyk og fed conditioner i et meget fint hår – det er simpelthen for tungt. Derfor skal du måske vælge en let leave-in spray conditioner i stedet, hvis du har fint hår.

I sommermånederne kan det i øvrigt være ekstra vigtigt at give dit hår pleje og fugt i form af conditioner, fordi solen påvirker dit hår ved at udtørre det mere. Og netop i sommermånederne bør du også overveje at bruge en ekstra omgang hårkur, hvis du har en tendens til tørt hår. Husk altid at afslutte med conditioner, efter du har skyllet din hårkur ud af håret.

 

Herunder har jeg lavet et lille udpluk af nogle populære produkter - klik på produktet for at læse mere:

Empty content. Please select category to preview