Derfor skal du bruge peeling (regelmæssigt)

Uanset om du er uerfaren i hudplejerutiner, eller du bruger mange forskellige produkter, er det vigtigt at du regelmæssigt peeler din hud.

Hvis du oplever at din hud er trist, mat eller grå, kan det skyldes, at der lægger døde hudceller i overfladen, som skal fjernes for at give plads til nye, og derved opnå en pænere struktur og mere glød.

Hudens naturlige regenererende proces arbejder hurtigt når du er ung – her skiller huden sig af med de døde hudceller i løbet af 21-28 dage. I takt med at du bliver ældre, bliver processen langsommere og det er derfor vigtigt, at hjælpe huden til bedre at optage fugt, og derved undgå at udtørre og lave skade på huden.

Stort set alle hudtyper bør peeles mindst én gang om ugen.

Peeling er også vigtigt for mænd da hårfolliklerne blottes og gør barbering lettere.

Da peeling virker let udtørrende er det vigtigt at fugte huden med creme bagefter.

 

Der findes som hovedregel 2 forskellige typer af peeling

  1. Mekanisk peeling

  2. Biologisk peeling

 

Mekanisk peeling

Denne type peeling har typisk konsistens som en creme og indeholder små korn der, ved massage på hudens overflade, vil fjerne hudens døde hudceller og andre belægninger af. Når du masserer, vil du automatisk starte blodcirkulationen, som efterfølgende giver en klar, glat, ren, frisk, blød og varm hud.

Hudens struktur optager efterfølgende masker eller cremer bedre, på en peelet hud.

Mekanisk peeling betyder altså at man selv aktiverer den med fingrerne:

  1. Indeholder slibe-korn
  2. Kan anvendes til robuste hudtyper
  3. Aktiveres med tørre eller våde fingre – evt. med en blød ansigtsbørste.

 

Biologisk Peeling

Konsistensen i denne type peeling er helt glat, uden struktur eller korn. Typisk føles produktet som olie eller vand.

Ingredienserne er meget forskellige alt efter hvilken hudpleje udfordring du ønsker at forbedre. Ved acne anvendes der oftes salicylsyre, der renser porerne i dybden og dræber de bakterier der er opstået.  

Typisk er en biologiske peeling mere kraftfuld, med en lav pH værdi, for at skabe hurtige og synlige resultater for din hud. En biologisk peeling aktiverer cellefornyelsen hurtigere, da den arbejde dybere og derved trænger længere ned i huden.

Som kosmetolog i Danmark må vi arbejde med disse peelinger, så længe pH værdien ikke er under 3.0.

Denne type peeling kan anvendes af alle hudtyper.

 

Her finder du et udvalg af vores top peelinger ♥️

Empty content. Please select category to preview