Frie radikaler | Derfor skader de dit hår

Du har sikkert stødt på det flere gange i forbindelse med skønhedsprodukter – de frie radikaler er noget skidt! Men hvad er de der frie radikaler for en størrelse, og hvorfor skader de dit hår?

 

Læs med her, hvor jeg giver dig svaret og fortæller dig, hvilke ingredienser i dine hårprodukter, der kan beskytte dine lokker mod de frie radikaler.

  

Hvad er frie radikaler?

For at kunne forstå, hvad frie radikaler er, skal du med et kort smut i kemilokalet – kort og godt, uden at det bliver alt for langhåret!

Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler, som altid er på jagt efter andre molekyler at ”hægte” sig op med, fordi de er i elektron-underskud. De ser, så at sige, sit snit til at stjæle elektroner fra andre molekyler for på den måde selv at blive stabile. Det resulterer i, at det molekyle, som er bliver bestjålet, står tilbage og mangler en elektron. Og så har vi balladen...!

Nu er det bestjålne molekyle pludselig selv en fri radikal, som kan nedsætte funktionen af andre celler og i værste fald være skyld i, at de dør. Når de frie radikaler har ødelagt tilstrækkeligt mange celler i en organisme, ældes organismen. Denne proces kaldes oxidativ stress. Heldigvis kan du gøre noget for at bekæmpe denne proces. Læs med videre, og find ud af hvordan. 

 

’’De frie radikaler kan frem­­provokere ældnings­processen i dine lokker’’

 

Sådan skader frie radikaler dit hår

Dit hår består af molekyler. Og som du sikkert allerede har gættet, kan den proces, som jeg beskrev for dig lige før, også finde sted på dit hår, nærmere lokaliseret i din hovedbund.

Du finder bl.a. de frie radikaler i tobaksrøg, forurenet luft, UV-stråler, radioaktiv stråling, organiske opløsningsmidler og kemiske stoffer – dermed noget, du i mere eller mindre grad er i daglig kontakt med.

Studier har vist, at hår, der udsættes for de frie radikaler i store mængder over en længere periode, har en tendens til at ældes hurtigere – ligesom huden gør det. Din genetik spiller naturligvis også en rolle i hele puslespillet, men de frie radikaler kan fremprovokere ældningsprocessen i dit hår.

Gråt hår er da super smukt og ganske vist moderne, men ældningen ledsages jo ofte af tyndere hår og hårtab – hvilket nok ikke lige står øverst på din ønskeseddel for en god hårdag, vel?

 

''Beskyt dit hår mod frie radikaler med ingredienserne som f.eks., blåbær og fransk eg''

 

Din genetik kan du ikke løbe fra, men du kan selv gøre noget for at beskytte dit hår mod de frie radikaler, som du møder i din hverdag. Få fat på hårprodukter, der indeholder ekstrakter af fransk eg eller blåbær. Disse ingredienser bekæmper nemlig oxidativ stress og har antioxidante egenskaber. Antioxidanterne kan sagtens undvære en elektron og stadig fungere, og giver den dermed gerne videre til de frie radikaler. På den måde, sikrer du dig, at de frie radikaler ikke laver ballade med dit hår.

 

Herunder finder du nogle af de produkter som indeholder antioxidanter - klik på produktet for at læse mere:

Empty content. Please select category to preview