Grønne skønhedsingredienser: Nødvendigheden af konserveringsmidler

Det helt store buzzord indenfor green beauty er "konserveringsmidler". Alle taler om det; men hvad der ikke siges, er, hvor vigtige naturlige konserveringsmidler er i produkter, der påføres hår og hud.

 

Det er vigtigt at forstå fakta og navigere i misforståelserne og den forvirring der hersker; min intention her er kun at dele mit synspunkt med jer. 

 

''DET ER SANDT: SELV RENE SKØNHEDSPRODUKTER KRÆVER KONSERVERINGSMIDLER''

 

Konserveringsmidler er vigtige for at opretholde holdbarheden, men et endnu vigtigere formål er, at beskytte produkterne mod bakterier, mug, gæring og andre former for kontaminering, der måske ikke kan ses eller lugtes.

Virkeligheden er, at alle produkter, der indeholder vand, som en del af deres produktsammensætning kræver konserveringsmidler for at beskytte dem, og dig.

Mange ''grønne' brands bruger en del tid på at arbejde sammen med deres produktdesignere for at levere rene, naturlige og evt., økologiske produkter. De arbejder også utrætteligt på at sikre, at de naturlige konserveringsmidler, som de arbejder med, er effektive og sikre.

De konserveringsmidler, de fleste bruger, opfylder NSF 305-sikkerhedsvurderingerne og opfylder den sikkerhedsstandard, der er fastlagt af det amerikanske FDA og tillige påkrævet af den stadigt strengere EU-certificeringsproces.

Det betyder ikke, at de ikke konstant søger nye alternativer. Grøn skønhedskemi udvikler sig hurtigt, og der kommer hele tiden nye, naturlige konserveringsmidler.

Disse nye ingredienser kræver mange måneders laboratorietests for at sikre, at de opfylder alle sikkerhedskrav, og ikke mindst at de er kompatible med deres produkter og de kunder de servicerer.

Igennem mit løfte om gennemsigtighed her på siden er der her lidt lækker info omkring nogle af de ord der bliver brugt, ord som natriumbenzoat, benzylalkohol og sorbinsyre lyder ikke smukke, men de tjener en vigtig funktion.

Natriumbenzoat, kaliumsorbat og citronsyre er almindelige i grønne skønhedsprodukter; anvendt ved lave niveauer giver kombinationen af disse ingredienser den fulde spektrumbeskyttelse, der er nødvendig for at sikre, at et produkt ikke kontamineres.

Der findes ingen data der antyder, at disse ingredienser udgør sundhedsmæssige risici. Det er værd at bemærke, at når en ingrediens får et dårligt ry, så vil nogle grønne skønhedsmærker blot reagere ved at skifte til konserveringsmidler med navne, der ikke genkendes af forbrugeren, snarere end at bruge tiden på at forske videre og komme på en bedre løsning.

Desværre antager mange forbrugere fejlagtigt at når et produkt er tilgængeligt, så er det også sikkert, og de stiller ikke spørgsmålstegn ved, om ingredienserne har gennemgået en streng sikkerhedskontrol.

Som jeg sagde før, er misforståelse, brændstof til misinformation. Ingredienslister på produkter kan være forvirrende, selv når grønne skønhedsmærker bruger naturlige ingredienser og derivater og skaber banebrydende grøn kemi.

Mit råd: Læs etiketten. Hvis du har bekymringer eller spørgsmål, skal du ringe til den som har mærket, som der laver de produkter du ellers bruger. Hvis mærket virkelig er transparent, så tager de dit opkald og besvarer dine spørgsmål. 

Husk du også kan bruge Kemiluppen og ThinkDirty appen til at tjekke hvor rene dine produkter er.

 

Her er et udvalg af produkter som er relevante for dette blogindlæg - klik på produktet for at læse mere: 

Empty content. Please select category to preview