Sundt hår mens du sover | 3 tips til hårets skønhedssøvn

Dit hår rammer puden, som det første og du sætter alarmen til klokken alt for tidligt, og så er det tid til skønhedssøvnen.

 

Det er ikke kun din hud, der har brug for skønhedssøvn - dit hår har også brug for hvile for at holde sig sundt. 

Du kan hjælpe dit hår godt på vej med at holde sig sundt, mens du sover. Jeg giver dig 3 nemme tips til, hvordan du giver dit hår den bedste skønhedssøvn lige her & nu.

 

1. Sov med tørt hår

Dine hårstrå er ekstra sårbare over for at knække, når de er fugtige. Hvis dit aftensritual er at tage et bad med hårvask kort tid inden, at du lægger dit hoved på puden, skal du sørge for, at det bliver med tørt hår. På den måde undgår du at slide på dit hår, og du holder de dumme, spaltede spidser for døren.

Hvis hårvasken inden sengetid skyldes, at du lider af fedtet hår, og du ikke har overskud til at tørre dit hår inden sengetid, kan du overveje at lade en god tørshampoo gøre det ud for en hårvask i ny og næ. På den måde kan tørshampooen absorbere de overskydende olier fra din hovedbund, mens du sover – smart, ikke?

 

2. Sov med (løse!) fletninger

Flet dig til sundt hår om natten.

Hvis du sover uroligt og vender dig flere gange om natten, slider du på dit hår – og det kan bidrage til slidte og spaltede spidser. Men fletter du én eller flere løse fletninger, har du styr på lokkerne, og gnidnings­slidtage på dit hår vil være minimal. Undgå at flette for stramt ved hovedbunden – timevis lange og stramme håropsætninger sætter nemlig hårstråene på overarbejde og kan i værste fald resultere i hårtab – gisp – det ønsker man ikke for sin værste fjende!

Husk endelig, at hvis du fletter i fugtigt hår, gælder tippet ovenfor stadig; du bør altid sove med tørt hår. En ekstra medfølgende bonus ved at sove med en fletning, der er lavet på et let fugtigt hår er, at dit hår vil få de fineste, bløde krøller når du vågner næste morgen – lækkert, ikke?

 

3. Sov med satin eller silke

Bryder du dig ikke om at sove på fletninger, kan satin eller silke måske være løsningen for dig. 

Forkæl dine lokker med en hovedpude lavet af satin eller silke, og du vil skåne dit hår for slidtage, men også mindske risikoen for tørt og uglet hår.

Satin eller silke absorberer nemlig ikke fugten i dit hår på samme måde som bomuld gør, og friktionen er meget, meget lille, så du mindsker også frizz.

Og hvis du så er ligeglad med, hvordan du ser ud, når du sover, kunne du måske vove dig ud i at sove med en satinhætte også kaldet en satin bonnet…

Du ser en smule sjov ud og er ikke den mest sexede udgave af dig selv, men dit hår vil elske det – og så må din bedre halvdel lære at elske den... eller hvad?

 Tør du?

 

Herunder finder du et par udvalgte produkter du kan bruge i din aftenroutine - klik på produktet for at læse mere: 

Empty content. Please select category to preview